Ny ZX-10R testes af mesteren - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny ZX-10R testes af mesteren

Jonathan Rea presser 2021 ZX-10R i lækker video
11/02-2021 kl. 05:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Konkurrencen i feltet af superbikes er hård. Ikke fordi der sælges tonsvis af eksemplarer, men fordi succesfulde og eksotiske racere ofte kan afspejle sig i salgstallene for andre modeller fra samme producent. Det er vigtigt med en skarp spydspids som et blændende eksempel på kvalitet og innovation.

Hos Kawasaki er sejrens sødme til at tage og føle på, da Jonathan Rea har domineret WorldSBK på sin optimerede udgave af ZX-10’eren og ført maskinen til hele 6 titler som verdens bedste.
Sådan en succes lægger et pænt pres på de grønne, da standarden er lagt ret højt, og til 2021 er ZX-10R og ZX-10RR trimmet voldsomt med udgangspunkt i erfaringerne fra Kawasaki Racing Team.

Geometrien er også ændret til 2021

Og lige præcis derfor glæder vi os helt vildt til at se den nye Kawasaki i aktion – og hvem kunne være bedre til at skyde stimen af tests i gang end selveste mesteren fra WSBK i egen høje person.
Faktisk viser det sig i videoen nederst på siden, at den irske racerkører er ganske god til at præsentere alle de vigtige opdateringer og informationer om motorcyklen på en spændende måde – og samtidig har han evnerne til at presse raceren til det yderste på Jerez-banen i Spanien.

Rea starter med en fin gennemgang ZX-10R’s data og fortæller i samme omgang, at mange af de vigtigste optimeringer kommer af erfaringer fra hans egen KRT-udgave – mere downforce på fronten, optimeret førerposition med højt placerede fodhvilere, øget sædehøjde, og et styr der er rykket 10mm frem.
Teknik-nørder vil glæde sig over gennemgangen af affjedring, den lavere udveksling i de lave gear og kraftfulde M50-bremsekalibre fra Brembo.

Oliekøling hentet direkte fra KRT

I videoen får vi et lækkert indblik i racerbanen, hvor Rea kan konstatere, at gademotorcyklen sagtens kan imponere i kurverne, og i hans kommentar under omgangen på Jerez siger han: “… even better on this thing than I am on my racebike” – hvilket må siges at være et pænt kompliment.

Helt simpelt sagt er det pisse fedt at være med bag vindskærmen hos den erfarne KRT-kører, for der er bare styr på sagerne. Lige fra at det grønne lyn brændes af med launch control, til flot flow fra sving til sving.

Jonathan Rea er en rigtig Kawasaki-mand, så kritikken i videoen fylder ikke meget. Men vi må bare konstatere, at han virkelig kontrollerer maskinen med ynde, og mon ikke det er rigtigt, når han sammenligner en del af oplevelsen med sin KRT-racer. Den har han trods alt ret godt styr på.

Og når vi taler om WSBK-raceren, viser vinterens testarbejde, at Kawasakien leverer på øverste hylde endnu en gang. I klippet nedenunder kan du se onboard video med Rea, der trykker 2021-versionen af for første gang, inden testarbejdet på Motorland Aragon for alvor gik i gang – og den får ikke for lidt:

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start