
Stemningsvideo fra Motorshow 2025
Fredag formiddag slog arrangørerne dørene op til Messecenter Herning, hvor der endnu engang står en ordentlig portion udstillere klar til at vise årets nyheder; og det bedste af det hele er måske, at det hele starter forfra i dag!
For fra kl. 9:30 – 18:00 er der igen rig mulighed for at besigtige nyt grej, blive klogere på de seneste modeller, men også for at få en snak med rejsearrangører, folk der sælger udstyr, foreninger og naturligvis også Danmarks Hurtigste MC-Medie!
MagaCin er at finde lige til venstre for scenen, hvor vi står klar til en snak om alverdens motorcykelrelaterede emner, men også om hvordan livet som motorcykeljournalist er.
Måske der er en skribent gemt i dig?
Hertil kan du på vores stand høre om (og tilmelde dig) vores nye endags kørekurser, hvor vi har kogt 20 års erfaring med kurser ned til et let fordøjeligt og økonomisk overkommeligt format.