Video: Ducati DesertX på afveje - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Video: Ducati DesertX på afveje

Antoine Meo og Ducati DesertX viser hvordan det skal gøres
05/05-2022 kl. 09:13
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det er efterhånden nogen tid siden, at vi så den vilde konceptcykel fra Ducati på den store motorcykeludstilling EICMA i Milano, Italien.
Allerede dengang så cyklen super spændende ud, og da Ducati endelig annoncerede, at modellen ville indgå i sidste års udgave af Ducati World Premiere, rykkede enduroentusiaster verden over lidt længere ud på stolekanten.
Og som nok ved, hvis du har læst lidt om modellen, så var der al mulig grund til at glæde sig; Hold da op en ørken-krydser!

En af underoverskrifterne i artiklen vi skrev dengang var Nyt, nyt og nyt, for præsentationen af Ducati DesertX bød nemlig på en hardcore knoldhopper, hvor Ducati’s udviklingsafdeling har brugt al deres viden vedrørende ergonomi, motorer, aerodynamik og elektronik til, at modellere Ducati DesertX over et nyudviklet stel specifikt udviklet til offroad.
Og til at skubbe ovenstående over de sandede banker under sydlige himmelstrøg er den seneste udgave af den vandkølede 937cc Ducati Testastretta 11° L-twin, som har tabt sig 1,7 kg, yder 110 hk v. 9,250 omdr. og leverer et maksimalt drejningsmoment på 92 Nm v. 6,500 omdr.

DesertX kan også prale af en langslaget KYB-affjedring, som er fuldt justerbar i begge ender, 21″ forhjul og 18″ baghjul, en frihøjde på 250mm og en tørvægt på lige over 200 kg.
Ydermere er maskinen bestykket med en stor del af den moderne elektronik som en ægte globetrotter kunne ønske sig, som eksempelvis Traction control, Wheelie control, Engine brake control, cornering ABS, Quickshifter op & ned samt Fartpilot og en 5″ TFT-skærm.

Men hvad så hvis man svinger forbi landets største salgsportal for motorcykler, og vælger at bruge 225.990 danske kroner på sådan en knoldhopper? Er de flotte ord bare til pynt på dokumentet over tekniske specifikationer, eller kan det rent faktisk bruges til noget?

MagaCin har endnu til gode at teste modellen, men efter en del år i branchen og rigtig mange motorcykler gennem testmøllen tør vi godt spå, at Ducati DesertX klarer de fleste forhindringer til UG.
Og efter at have set nedenstående video holder vi nu endnu mere fast i den spådom.

Man kan ikke andet end at blive bare en lille smule imponeret over kørerens evner i ovenstående video. Også selvom han ikke er helt lige så akrobatisk som Kirian Vidiella i videoen her, hvor vi er vidne til et backflip på en Honda Africa Twin med sidetasker, og ej heller helt så teatralsk som Pol Tarrés i The Seeker Movie.

Hvad mener du? Tror du at Ducati DesertX kan klare hvad en gennemsnitlig dansk landevejsridder måtte kaste mod den?… Det tror vi!

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start