Video: Pol Tarrés er flyvende i The Seeker 3
I august måned 2020 viste den yderst talentfulde Pol Tarrés, hvordan man udnytter en Yamaha Ténérés fulde potentiale, da han – med en forud for turen pakket rygsæk – begiver sig ud på en køretur og får de mest hardcore enduro, trial og cross-mavøvre til at ligne det mest naturlige i verden.
Dengang vidste vi ikke, at The Seeker Movie blot var den første i rækken, hvor nummer to blev frigivet i november måned det efterfølgende år og Hr. Tarrés igen viste, at en Ténéré – med en dygtig nok fører i sadlen – sagtens kan overkomme naturens forhindringsbaner.
Ja, faktisk har Pol Tarrés jo også flere gange deltaget i Red Bull Romaniacs på netop en Ténéré. Og det tager ikke mange YouTube-minutter at finde ud af, at det event kræver en del af maskine såvel som af mand.
Og nu er det tilsyneladende tid at lave tre på stribe, da The Seeker 3 med titlen Unleashed and Unbound for et halvt døgns tid siden blev frigivet.
En kortfilm produceret af Echevarria brothers’ film art med Pol Tarrés hovedrollen som The Seeker, der gerne vil møde folk fra andre kulture, og en person som reflekterer over meningen med livet.
Men inden du læner dig tilbage og endnu engang betragter en form for rå ballet på to hjul, så følger der nedenstående historie til videoen, groft oversat til dansk:
Hårdt ramt af den berygtede mal d’Afrique præsenterer Trece Racing Society og Pol Tarrés stolt The Seeker 3, som er et ørken free-ride manifest og et kærlighedsbrev til Marokko i ét.
Uden roser og champagne, men romantisk ind til benet, er dette den slags kærlighed, enhver Seeker drømmer om; ret skør, transformerende og ubundet.
Det første afrikanske kapitel af The Seekers motorcykeldagbog starter på Erg Chebbis sandede bølger, sejler mod sydvest, krydser de betagende kløfter og kampesten for til sidst at lande og slippe alle hestekræfter løs på Legzira-stranden.
Pols seneste provokation er født ud af et rum uden tvivl og frygt, og er det ultimative bevis på, at virkeligheden er formbar.
Under hans Yamaha Ténéré bliver selv de skarpeste klipper, de mest lodrette vægge og de smalleste højdedrag til magiske tæpper, som kan køres (og flyves) på.
Planen var, at udforske Marokko, at race lidt, og at lege lidt mere.
Efter nogle optagelser ville ikke kun Pol, men også Javi og Ahikar, køre tilbage til Agadir, skyde nogle optagelser på vejen, ideelt set involvere sig i en fodboldkamp, dyppe fingrene i kus-kus, fare vild i bjergene, og det er omtrent der, planen ender.
Så, stadig med sand i støvlerne, og over en stærk myntete, sporede holdet sig ind på en meget foreløbig rute.
Pol efterlod navigation, tidsplaner og regler på målstregen i Morocco Dessert Challenge for at forvandle sig selv til en fri fugl.
Løftet om frihed fik hans hjerte til at banke hurtigere, han overgav sig til vinden, tændte på sin intuition og forlod asfalten.
Da holdet udnyttede lysets magi, blev alt materialiseret i realtid.
Familiefester, hyggelige senge, heldige fund, møder, en fodboldkamp med de lokale drenge og deres helt Achraf Hakimi live på telefonen og endda THE hoppe.
“Denne gang overgik jeg mig selv takket være Marokko. Dette sted er ubegrænset, så jeg havde masser af plads til at skabe,” forklarer Pol, mens Javi tilføjer: ”På et filmisk plan behøvede vi ikke at arbejde med vinkler for at gøre det større, da Marokkos virkelige skat for mig er dens lys; der er en slags glitrende filter i luften, der gør alting smukkere.”
Men hvor det tynde lag sand i luften kunstnerisk inspirerede filmholdet, var der også et lag af ekstrem risiko omkring hver af Pols bevægelser.
I Marokko land får du virkelig en smag af absolut frihed, men det kommer med masser af ansvar.
Holdet kunne ikke måle kløften før springet du ser i videoen, så Pol fjernede bare en sten der stod i vejen.