Wheelie udløser skideballe fra Sheriffen - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Wheelie udløser skideballe fra Sheriffen

Betjent insisterer på at skideballen skal foreviges på video
CO
05/08-2020 kl. 07:18
Anslået læsetid: 1 Minutter

Naaarj… vi bliver vist ikke længere allesammen vildt imponerede eller skriger hysterisk af grin, når endnu en ligegyldig video med baghjulskørsel på motorcykel popper op på internørdet.
Det skulle da lige være, hvis videoen er krydret med noget uventet eller alternativt, som eksempelvis i den video vi bragte her på siden for nogle dage siden, hvor føreren af motorcyklen ikke havde helt styr på projektet.

Alternativ ordenshåndhævelse
Eller som i videoen du kan se længere nede, hvor den engelske motorcyklist har noget bedre kontrol over havelågen på baghjul, men bliver spottet i foretagendet af en betjent til hest, som ganske tydeligt ikke er specielt imponeret.
Den beredne sheriff er ikke af yngste generation. Og det er måske derfor, at ordenshåndhævelsen samt sanktionen ikke er af en karakter, som er specielt udbredt i dag.
For føreren af motorcyklen får besked på at lade sit hjelmkamera fortsætte optagelsen, så synderen kan vise sine kammerater videoen, hvor han får en skideballe af politiet. Og så får motorcyklisten også for en god ordens skyld besked på at skrubbe af og blive væk.
Ungdommelig kådhed straffet med en regulær skideballe.

Biker doing a wheelie gets told off by mounted CoLP officer [UK] from r/motorcycles

Videoen sender os en tur ned ad mindernes boulevard til en tid, hvor alternativ ordenshåndhævelse jævnligt blev praktiseret.
Hvor man ind imellem kunne få valget mellem en bøde eller en syngende lussing, når man blev hapset på sin knallert for en mindre forseelse.
Man kunne få varmen i kinderne på flere måder, og det var mindre smertefuldt at huske styrthjelmen.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start